Praksis afprøvning 2

Praksis afprøvning 2 

Sammenhæng	I afprøvning 2 har jeg udvidet bål aktiviteten med madlavning, brændt ler perler og tegnekul. På skolen har vi haft et tema forløb om vikingetiden, jeg har brugt en historisk perspektiv på de aktiviteter vi har lavet. Ler perlerne var lavet af en gruppe piger i et ler værksted. Pindene til tegnekul blev lavet af drengene på et snitte værksted. Begge værksteder som børnene var på, var målet at de skulle lave diverse redskaber som vikingerne brugte for at udvide deres historiske og kulturelle horisont. Madlavning på bål var mad fra vikingetid. Vi samlede spiselige planter fra naturen som vi brugte i vores mad. Opskrifterne var fra bøger om vikingetiden. Nogle af planterne vi samlede i skoven (biotop). Vi samlede skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder til urter frikadeller som vi lavede på bål. Vi samlede ramsløg som vi rørte i vores hjemmelavede smør. Vi bagte fladbrød, boller og bålkiks på bål og i en lukket stenovn. Børnene lavede alt mad og var med til at stege/bage på bålet.
Mål	Målet er at udbygge elevernes indsigt og kendskab til naturen og udvikle deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet.
Tegn	Børnene interesser sig for madlavning, opskrifterne og interessen i at smage på maden samt for en forståelse for maden fra vikingtiden.
Tiltag	For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og kendskab til naturen skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. For at der er en rød tråd i børnenes undervisning har jeg valgt at aktiviteterne skal tage udgangspunkt i et historisk perspektiv om vikingetiden. Eleverne på skolen har vikinger som tema i denne måned. Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til de kan fordyber sig.
Evaluering	Evaluering forgår sammen med børnene. Vi snakker løbende om hvad vi har lavet, om hvad der var godt og mindre godt.

 

 

Opgave 6 Praksis afprøvning 2.

Kompetencemålet for modul 11 om natur, miljø og ude liv er at den studerende kan skabe rammer for at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. For at opnå kompetencemålet for modul 11 har jeg planlagt og gennemføre bål aktiviteter sammen med en gruppe skolebørn som var målgruppe for aktiviteten.

For at skab et godt læringsmiljø for børn er det vigtig at pædagogen har erfaring om læreprocesser og videns former. Der er forskellige former for viden som understøtter pædagogens praksis. Katolog viden - er sproglig, eksplicit og videnskabelig baseret. Analog viden (sanselig, metaforisk) - er viden om natur og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Dialogisk viden – er den viden der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. Samtaler om indtryk, iagttagelse og fortolkninger er med til at skabe ny viden. Kropslig viden - fremhæver at børn er ikke en hjerne, men en krop, en helhed som er medvirkende til at huske. Børn lærer i høj grad med kroppen. Den sidste af videns formerne er phronesis viden. Phronesis viden er situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med mange lignede situationer. Forskning om bruge af videns former viser at børn husker bedre når de har før og efter bearbejdet et naturfaglig aktivitet.

Ifølge John Dewey amerikansk filosof, pædagog og socialistisk samfundskritiker, er samspillet mellem pædagog og barnet meget vigtigt i en lærings perspektiv, idet at børnenes erfaring og læring er afhængig af den voksne de er sammen med. Dette samspil der foregår mellem barn og pædagog er grundlag for barnets erfaringsdannelse. Han mener at børnene lære bedst i gennem erfaring. Her kommer udtrykket ”learning by doing” fra. Dewey mener også at erfaringer har en dobbelt proces, at erfaringerne barnet lære fra omgivelser kan også være omvendt, at barnet kan også lære omgivelserne noget. Dette samspil mellem pædagog og barn kan også betegnes som zonen for nærmeste udvikling som er baseret på Vygotskys teorier. Det barnet lære i dag med voksen hjælp kan barnet mestre selv i morgen. Begge læringstænkning har udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tankegang. Pædagogen iscenesætter, støtter og forstyrrer barnets læreprocesser hvor derefter får barnet nyt viden.

Analysen af aktiviteten.

Bål aktiviteterne fra praksisafprøvning 2 har været med til at forstyrre børnenes viden og udvide deres læringsperspektiv om madlavning på bål. De har udvidet deres viden om naturen ved at finde spiselige planter og lavet mad med et historiske perspektiv. Børnene har lært at lave mad uden moderne redskaber og vi har brugt uderummet som læringsmiljø. Børnene gav udtryk for at aktiviteterne var betydningsfulde og de var optaget af maden skulle være som i vikingetid. Vi lavede to gang suppe på bålet, en gang lavede vi brændenælder suppe og anden gang grøntsagers suppe. Den ene gang havde jeg kartofler med, nogle af børnene fortalte at der ikke var kartofler i vikingetiden og derfor ville de ikke have dem i suppen. Vi snakkede i fællesskabet om hvordan det vil være at blande bouillon terninger i suppen (som man gøre i dag). Der var en god diskussion om det igen, og børnene mente ikke det var en god ide, fordi det brugte vikingerne ikke. Her vurderer jeg at vi har brugt dialogisk viden, voksne og børn diskutere iagttagelser og erfaringer sammen.

Vi lavede urtefrikadeller med spiselige planter vi havde plukket i skoven. Børnene var meget begejstret for at lave dem, mange havde aldrig smagt frikadeller uden kød og synes det var sjovt at spise noget som normalt betegnes som ukrudt. Her brugte vi katalog viden ved at sætte ord på forskellige planter. Her udvikles barnets nærmeste udviklingszone. Børnene har brugt mange af deres sanser De har været med til at finde og læse opskrifter, plukke urter, lave mad og smage på det bagefter. Alle videns former har været i brug i de aktiviteter vi har lavet sammen. Især den kropslige viden har være i spil.

De sidste aktiviteter der blev lavet sammen med børnene var ler perler og tegnekul. Børnene har forud for aktiviteten haft en forståelse af ler og hvordan det kan bruges. Efter perlerene blev brændt på bålet har de fået en ny viden om hvordan man kan arbejder med ler. Jeg kan konkludere at de forskellige videns former, dialogisk, katalog, analog og kropslig viden har været brugt i denne sammenhæng. Børnene har ifølge John Deweys teori om “learning by doing”, som sætter børns egne forudsætninger, erfaringer og interesser i centrum, bygget videre på deres erfaringer i gennem de planlagte pædagogiske aktiviteter.  

Refleksioner over egne læring.

I Praksis afprøvningerne som jeg har lavet sammen min studiegruppe (afprøvning 1) og alene (afprøvning 2) har jeg lært at børnene får en større sammenhængen i deres læring når aktiviteterne er en afveksling mellem episodisk undervisning som oplevelsesbaseret sansede læring og semantisk undervisning som er almindelig siddestillende undervisning.

Vores kompetence, som meritstuderende pædagoger, er at vi har mange års erfaring med børn. Mange af de ting, som vi har gjort dagligt, har været uden den store teoretiske refleksion. Vi har nu en større vidensbaseret viden om teorierne bag børns udvikling, læring og trivsel. Ligeledes er vi blevet mere bevidste om, at der er mange forskellige metoder og tilgange som kan skabe den mest optimale læring for det enkelte individ.

 

 

 

 

 

 

praksisafprøvning 2 - billederne af tegnekul

Praksis afprøvning 2.- billederne.

Billederne fra praksis afprøvning 2.
Aktiviteterne var omkring bål. Vores praksis afprøvning 1 var omkring optænding bål. Denne gang har jeg lavet mad på bål, lavet ler perler og tegnekul.

Madlavning.

Plantehold - billeder

Tre citron planter. Frø fra mit køkken.

Chilli godt på vej, også fundet i mit køkken.

Appelsinen.

                                                             Bøg fra biotoppen

Endnu en bøg på vej op.

plantehold

Plantehold

Sammenhængen.	Vi skal undersøge spiselige planter fra vikingtiden og forsøge at dyrke dem selv. Eleverne skal være med til at undersøge hvad vikingerne spiste og hvilke planter der fandtes i vikingtiden. Planterne som vi dyrker selv skal indgå i det mad vi laver på bålet. Eleverne fra skolen skal være med til at købe frøene og så dem sammen med pædagogen. Eleverne som er med i planteholdsopgaven er fra 0. til 9. klasse. Skolen arbejder med alders integreret undervisning, planteholds opgaven er frivilligt for de elever som har lyst til at deltage.
Mål	Målet for aktiviteterne er at udbygge elevernes indsigt og kendskab til naturen og udvikle deres naturfaglige kompetencer. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet. Udvid indskolingsbørns forståelse og sprogudvikling omkring naturen, ved at introducere dem til forskellige naturfaglige begreber.
Tiltag	Pædagogen har ansvar for indkøb og pasning af planterne sammen med børnene. Når planterne er klar til udplantning, bliver de plantet ud i skolens ”have til mave” køkkenhave. Planterne vil indgår i skolens undervisning forløb om køkkenhaven.
Tegn	•At børnene er interesseret i aktiviteterne. •At børnene stiller spørgsmål til opgaverne. •At børnene fordyber sig i opgaverne.
Evaluering	Til plante holds opgaven. Planter jeg koriander, dild og timian som fandtes i vikingtiden. Vi fandt frem til hvad der var af krydderier fra vikingtiden. Vi undersøgte på national museuems hjemmeside om hvilke planter der fandtes den gang. Jeg havde nogle børn med mig i brugsen hvor vi fandt pakker med frø til såning. Dagen efter havde jeg et par stykker med til at så med mig. Jeg har haft løbende forskellige børn med i gennem hele processen. Jeg har udstillet planterne ved indgangen til skolen samt brugt nogle bøger om plantning til inspiration. Børnene er interesseret i at se hvor meget planterne har vokset.

 

 

Planternes behov.

Planter skal bruge næringsstoffer for at fungere. De optager dem fra jorden gennem rødderne. For at leve har planter behov for forskellige stoffer:

• Kulstof, som bladene optager i form af CO2 fra luften, kobler til vand og omdanner til druesukker via fotosyntesen. Planten lever af druesukker. Man kan kalde det plantens mad.
• Vand (H2O), som rødderne optager fra jorden
• Næringsstoffer – dvs. andre stoffer, som planten skal bruge for at fungere.

Plantens rødder skal kunne to ting: Forankre planten, så den ikke vælter, og suge vand og næringsstoffer op af jorden. Rødderne vokser hele tiden. Cellerne i rodspidsen deler sig, så der bliver flere – derpå strækker de sig – og på den måde borer de sig længere og længere ned og ud i jorden. Et stykke bag ved spidsen af roden vokser der små rod hår ud. De er ganske tynde, hårformede udposninger på de yderste celler, der gør, at roden får en kæmpestor overflade, som er i kontakt med jorden. Gennem rod hår kan planten optage både vand og næringsstoffer fra jorden.

I jorden ligger næringsstofferne som opløste salte i jordvandet. Salte består af en positiv og en negativ del, som kan skilles ad til det man kalder ioner. Det er dem planten optager med rødderne. Hvis der er lerpartikler i jorden, vil de tiltrække de positive nærings-ioner som Kalium (K+), Magnesium (Mg++) og Calcium (Ca++). Planteroden kan hente de positive nærings-ioner på en lerpartikel, ved at bytte positive brint-ioner (H+) for næringsioner.

 

Makronæringsstoffer

Nogle næringsstoffer bruger planterne meget af – dvs. flere kilo pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man makro-næringsstofferne. Du kan se dem på en liste nedenfor. Kvælstof, fosfor og kalium er de vigtigste. Det er også dem man bruger i kunstgødning i landbruget og i haverne. Man kalder det NPK gødning. N står for nitrogen, P står for phosfor, K står for kalium.

• Kvælstof som også hedder nitrogen. Planterne optager det i form nitrat-ionen (NO3--)
• Fosfor som også kan staves phosfor. Planterne optager det i form af fosfat-ionen (PO4-)
• Kalium. Planterne optager dem som den positive kalium-ion (K+)
• Magnesium (Mg++)
• Calcium (Ca++)
• Svovl

Mikronæringsstoffer

Andre næringsstoffer skal planterne kun bruge ganske lidt af – få gram pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man mikronæringsstoffer. Her er en liste, som er sorteret efter de vigtigste:

• Jern
• Mangan
• Zink
• Kobber
• Molybdæn
• Bor
• Klor
• Silicium

 

 

 

(www.skoven-i-skolen)

 

 

Praksis afprøvning 1.

 

Praksis afprøvning onsdag den 27 april 2016

Optænding i forskellige materialer.

Vores gruppe Johanna, Malene og Gitte lavede praksisafprøvning hos Johanna, der arbejder i SFOén på Jelling Friskole. Vi lavede aktiviteten med en gruppe piger i 8-9 års alderen.

Vi havde forberedt forskellige materialer til at tænde op i:

-Dunhammerfrø

-Tynde birkekviste med bark omkring (tørret i ca. 14 dage)

-Knastørt gran fra juletræet.

-Tørre fyrretræs kogler.

-Savsmuld.

-Stearin bomber.

Optændingen foregik med strygestål og efterfølgende tændstikker.

Aktiviteterne havde afsæt i inquiry metoden om naturfaglig læringsmiljø.

1. Spørgsmål Fremmende læringsmiljø. Udvælgelse af et faglig fokus – Bål/ild.
2. Formulering af spørgsmål - Vi spørge børnene inden vi vælger materiale hvordan de tror det vil brande.
3. Hypotesedannelse - Børnene danner en forestilling om hvordan materialerne vil brande.
4. Diskussion af test design - Børnene snakker sammen om deres forestillinger.
5. Undersøgelse/ eksperimenter - Vi undersøge hvordan tingene brandes og hvordan vi sætte ild til det.
6. Validering af data -
7. Opsamling/konklusion - Børnene og pædagogerne snakker løbende om hvad er bedst og hvordan det brænder. Efter vi er færdig samler pædagogerne op på aktiviteten med børnene.
8. Nye spørgsmål.

Samtidig vurderer vi at aktiviteten har en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Hvor pædagogerne har iscenesat og forstyrret børnenes tidligere læringsprocesser om optænding af bål. Vi havde mange forskellige materialer, der gjorde os klogere på, om noget var bedre end andet, at tænde op i

Inden hvert forsøg med de forskellige materialer, talte vi om de troede det lykkedes at tænde op i materialet……Nogle af børnene mente ja, andre nej, nogle måske, ingen kendte jo svaret.

Strygestålet blev prøvet ihærdigt, der kom gnister men tænde op med det lykkedes ikke. Det var desuden svært for nogle af børnene at holde ved strygestålet og vi måtte vise og guide dem hvordan. Her vurdere vi, at Lev Vygotskys teori om nærmeste udvikling er i fokus. Vi viser og hjælper børnene med det, som de oplever er svært, deres nærmeste udviklingszone. Hvor vi derefter ser, at de prøver og pludselig oplever de at de selv kan.

Med tændstikkerne gik det bedre. Dunhammer blev tændt, men gik hurtigt ud.

Tynde birkekviste blev tændt og glødede, men gik ud.

Knastørt gran brændte bedre.

Tørre fyrretræs kogler kunne ikke tændes.

Savsmuld røg lidt men blev ikke tændt.

Stearin bomberne brændte super godt

.

De andre materialer kom oven på.

Gruppen arbejde rigtigt godt sammen, de prøvede alle på skift. Undervejs fandt de selv ud af at læ for vinden. Super godt samarbejde.

Gruppen blev klogere på hvordan de forskellige materialer opførte sig og hvad vind og vejr betød.

Meningen var at vi skulle have kogt salt vand over bålet og efterfølgende bagt pandekager, men det blæste og regnede voldsomt den dag aktiviteten fandt sted. Vejret er der jo ingen der er herre over, så vi rykkede ind i skolekøkkenet, hvor aktiviteten med kogning af saltvand og bagning af pandekager fandt sted.

Kogning af saltvand.

Inden vandet blev sat over, talte vi om, hvad der ville ske når vandet blev sat på kogepladen. Alle vidste fra tidligere læring, at det ville blive varmt og koge. Ifølge Piaget, er det en lagret i deres indre skema, som der bygges ovenpå hele livet. (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. 2015)

Nogle vidste også at det ville fordampe , men ville alt fordampe? Denne aktivitet har ligeledes en inquiry tilgang. (Kilde:http://www.fibonacci-project.dk/images/booklet/Inquiry%20i%20naturfags%20undervisningen.pdf)

Gryden med saltvand blev sat over. Det kogte og vandet fordampede. Snakken gik omkring at vandet fordampede. Vi lod gryden stå og efter et stykke tid, var gryden tom. Så mysteriet omkring, om alt vand fordampede væk blev opklaret.

Efter kogningen var bunden i gryden fyldt med salt.

Saltet sprang som popcorn op af gryden. Pigerne var helt opslugte af processen. Vi har efterfølgende reflekteret og vurderer at pigerne var i en flow tilstand. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er flow er en mental tilstand hvor man er fuldt opslugt. hvor tid og rum ikke har betydning. Hvor der kun eksistere dette nu.

Der blev smagt på saltet, jo det smagte som salt  og hurtigt blev pigerne enige om at de havde lavet Jelling friskole salt ;-). Saltet blev skrabet ud af gryden og pigerne havde lavet deres helt eget salt.

Pandekagedej blev lavet og bagt.

Efterfølgende blev pandekagerne spist og der blev evalueret med børnene.

Ift. optænding med strygestål, flintesten og tændstikker.

Alle havde fået en god forståelse for, at det ikke var let at få ild i gamle dage.

Alle var enige om at tændstikker var meget lettere at tænde med end strygestålet og flintestenene kunne vi ikke engang få til at gnistre.

Alle var ligeledes enige om at stearin bomberne brændte super godt.

Evaluering ift. kogning af saltvand:

Børnene havde, som de sagde lavet deres eget salt. Det havde de aldrig prøvet før.

Vandet forsvandt ved kogning og børnene havde fået en viden om at det fordampede.

Refleksion/evaluering pædagogerne imellem.

Der var enighed om at aktiviteten var gennemført på en god og lærende måde. Vi oplevede, at vores forberedelser og rollefordeling under aktiviteten gjorde, at der var god mulighed for fordybelse og nærvær sammen med børnene.

Det at vejret var så dårligt, at anden halvdel foregik i skolekøkkenet, blev på en måde naturlig (refleksion i handling). Vejret er der jo ingen der er herre over.” Naturen er sin egen”.

Et alternativ ville have været at aflyse. Men hvem havde glæde af at det skulle have været aflyst: Ingen.

Så på en god, lærende og anerkendende måde havde alle en god lærende oplevelse.

Plantehold opgave. - børnehold.

Jeg har plantet krydderurter sammen med en gruppe skolebørn. Min didaktiske og naturfaglig overvejelser kommer senere på ugen.