Praksis afprøvning 2
Sammenhæng
|
I afprøvning 2 har jeg udvidet bål aktiviteten med madlavning, brændt
ler perler og tegnekul. På skolen har vi haft et tema forløb om vikingetiden,
jeg har brugt en historisk perspektiv på de aktiviteter vi har lavet. Ler
perlerne var lavet af en gruppe piger i et ler værksted. Pindene til tegnekul
blev lavet af drengene på et snitte værksted. Begge værksteder som børnene
var på, var målet at de skulle lave diverse redskaber som vikingerne brugte
for at udvide deres historiske og kulturelle horisont. Madlavning på bål var
mad fra vikingetid. Vi samlede spiselige planter fra naturen som vi brugte i
vores mad. Opskrifterne var fra bøger om vikingetiden. Nogle af planterne vi
samlede i skoven (biotop). Vi samlede skvalderkål, mælkebøtter og
brændenælder til urter frikadeller som vi lavede på bål. Vi samlede ramsløg
som vi rørte i vores hjemmelavede smør. Vi bagte fladbrød, boller og bålkiks
på bål og i en lukket stenovn. Børnene lavede alt mad og var med til at stege/bage
på bålet.
|
Mål
|
Målet er at udbygge elevernes indsigt og kendskab til naturen og
udvikle deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at
eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt
ansvarlighed over for miljøet.
|
Tegn
|
Børnene interesser sig for madlavning, opskrifterne og interessen i
at smage på maden samt for en forståelse for maden fra vikingtiden.
|
Tiltag
|
For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og
kendskab til naturen skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. For at
der er en rød tråd i børnenes undervisning har jeg valgt at aktiviteterne
skal tage udgangspunkt i et historisk perspektiv om vikingetiden. Eleverne på
skolen har vikinger som tema i denne måned.
Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til de
kan fordyber sig.
|
Evaluering
|
Evaluering forgår sammen med børnene. Vi snakker løbende om hvad vi
har lavet, om hvad der var godt og mindre godt.
|
Opgave 6 Praksis afprøvning 2.
Kompetencemålet for modul 11 om natur, miljø og ude liv er
at den studerende kan skabe rammer for at lede og udvikle pædagogiske forløb
med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes
naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. For at opnå
kompetencemålet for modul 11 har jeg planlagt og gennemføre bål aktiviteter
sammen med en gruppe skolebørn som var målgruppe for aktiviteten.
For at skab et godt læringsmiljø for børn er det vigtig at
pædagogen har erfaring om læreprocesser og videns former. Der er forskellige
former for viden som understøtter pædagogens praksis. Katolog viden - er
sproglig, eksplicit og videnskabelig baseret. Analog viden (sanselig, metaforisk) - er viden om natur og
naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Dialogisk viden – er den viden der
opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og
fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. Samtaler om indtryk,
iagttagelse og fortolkninger er med til at skabe ny viden. Kropslig viden - fremhæver at børn er
ikke en hjerne, men en krop, en helhed som er medvirkende til at huske. Børn
lærer i høj grad med kroppen. Den sidste af videns formerne er phronesis viden.
Phronesis viden er situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med mange
lignede situationer. Forskning om bruge af videns former viser at børn husker
bedre når de har før og efter bearbejdet et naturfaglig aktivitet.
Ifølge John Dewey amerikansk filosof, pædagog og socialistisk
samfundskritiker, er samspillet mellem pædagog og barnet meget vigtigt i en
lærings perspektiv, idet at børnenes erfaring og læring er afhængig af den
voksne de er sammen med. Dette samspil der foregår mellem barn og pædagog er
grundlag for barnets erfaringsdannelse. Han mener at børnene lære bedst i
gennem erfaring. Her kommer udtrykket ”learning by doing” fra. Dewey mener også
at erfaringer har en dobbelt proces, at erfaringerne barnet lære fra omgivelser
kan også være omvendt, at barnet kan også lære omgivelserne noget. Dette
samspil mellem pædagog og barn kan også betegnes som zonen for nærmeste
udvikling som er baseret på Vygotskys teorier. Det barnet lære i dag med voksen
hjælp kan barnet mestre selv i morgen. Begge læringstænkning har udgangspunkt i
den socialkonstruktivistiske tankegang. Pædagogen iscenesætter, støtter og
forstyrrer barnets læreprocesser hvor derefter får barnet nyt viden.
Analysen af aktiviteten.
Bål aktiviteterne fra praksisafprøvning 2 har været med til
at forstyrre børnenes viden og udvide deres læringsperspektiv om madlavning på
bål. De har udvidet deres viden om naturen ved at finde spiselige planter og
lavet mad med et historiske perspektiv. Børnene har lært at lave mad uden
moderne redskaber og vi har brugt uderummet som læringsmiljø. Børnene gav
udtryk for at aktiviteterne var betydningsfulde og de var optaget af maden
skulle være som i vikingetid. Vi lavede to gang suppe på bålet, en gang lavede
vi brændenælder suppe og anden gang grøntsagers suppe. Den ene gang havde jeg
kartofler med, nogle af børnene fortalte at der ikke var kartofler i vikingetiden
og derfor ville de ikke have dem i suppen. Vi snakkede i fællesskabet om
hvordan det vil være at blande bouillon terninger i suppen (som man gøre i
dag). Der var en god diskussion om det igen, og børnene mente ikke det var en
god ide, fordi det brugte vikingerne ikke. Her vurderer jeg at vi har brugt
dialogisk viden, voksne og børn diskutere iagttagelser og erfaringer sammen.
Vi lavede urtefrikadeller med spiselige planter vi havde
plukket i skoven. Børnene var meget begejstret for at lave dem, mange havde
aldrig smagt frikadeller uden kød og synes det var sjovt at spise noget som
normalt betegnes som ukrudt. Her brugte vi katalog viden ved at sætte ord på
forskellige planter. Her udvikles barnets nærmeste udviklingszone. Børnene har
brugt mange af deres sanser De har været med til at finde og læse opskrifter,
plukke urter, lave mad og smage på det bagefter. Alle videns former har været i
brug i de aktiviteter vi har lavet sammen. Især den kropslige viden har være i
spil.
De sidste aktiviteter der blev lavet sammen med børnene var
ler perler og tegnekul. Børnene har forud for aktiviteten haft en forståelse af
ler og hvordan det kan bruges. Efter perlerene blev brændt på bålet har de fået
en ny viden om hvordan man kan arbejder med ler. Jeg kan konkludere at de
forskellige videns former, dialogisk, katalog, analog og kropslig viden har været
brugt i denne sammenhæng. Børnene har ifølge John Deweys teori om “learning by
doing”, som sætter børns egne forudsætninger, erfaringer og interesser i
centrum, bygget videre på deres erfaringer i gennem de planlagte pædagogiske
aktiviteter.
Refleksioner over egne læring.
I Praksis afprøvningerne som jeg har lavet sammen min
studiegruppe (afprøvning 1) og alene (afprøvning 2) har jeg lært at børnene får
en større sammenhængen i deres læring når aktiviteterne er en afveksling mellem
episodisk undervisning som oplevelsesbaseret sansede læring og semantisk
undervisning som er almindelig siddestillende undervisning.
Vores kompetence, som meritstuderende pædagoger, er at vi
har mange års erfaring med børn. Mange af de ting, som vi har gjort dagligt,
har været uden den store teoretiske refleksion. Vi har nu en større
vidensbaseret viden om teorierne bag børns udvikling, læring og trivsel.
Ligeledes er vi blevet mere bevidste om, at der er mange forskellige metoder og
tilgange som kan skabe den mest optimale læring for det enkelte individ.